PATENTER BANER VEJEN
LINAK, en stor dansk virksomhed, som producerer elektriske aktuatorer – til bl.a. hæve- sænkeborde – forfølger patenter, varemærker og designbeskyttelse for at beskytte virksomhedens markeder. Der holdes øje med, om konkurrenterne krænker, og der er en klar fremgangsmåde, hvis det sker. Man forsøger at løse sagen i fordragelighed men er indstillet på at gå rettens vej, hvis det ikke lykkes. Ligeledes udtager LINAK patenter for at sikre deres frihed til at operere. De beslutter muligvis på et senere tidspunkt, at de ikke vil bruge patentet, men så har de forhindret en konkurrent i at udtage det. Hør mere i interviewet, bl.a. om hvorfor små virksomheder anbefales at være selektive med, hvad de tager patent på.
Havde vi nu ikke haft patenter, så er jeg sikker på, at LINAK ikke havde haft en forretning i dag.
– Claus Hegelund Sørensen, Senior Director, R&D - LINAK